MP strømper

MP Denmark har i mere end 75 år produceret strømper og strømpebukser som er strikket med en fasthed der øger kvalitet og fleksibilitet. Strømpen bliver siddende hvor den skal på foden.

Alle materialer er øko-tex certificeret garn og sunde for alle små fødder.

I 1937 startede iværksætteren Martin Pedersen produktionen af strømper i et beskedent kælderlokale i Herning. Han havde i starten kun én enkelt strikkemaskine, men virksomheden voksede hurtigt og allerede året efter byggede Martin Pedersen sin første fabrik i Tørring. I 1954 vælger Martin at satse stærkt på børnestrømper. I 1976 dør Martin, men hans søn Poul overtager firmaet og firmaet udvikler sig til også at producere strømpebukser. I 1984 starter mp med eksport, primært til Tyskland. I 2005 begynder mp at producere huer og hatte.

Produktionen er nu flyttet til Letland, hvor 65 mennesker er beskæftiget med at lave strømper og strømpebukser så der fortsat kan være glade børnefødder.

Gå til toppen

 Fri fragt ved køb over 499 kr.  Dag til dag levering.  Gratis gaveindpakning.